Systemafgrænsning for ombygninger og renoveringer

Der gælder særlige regler for beregning af klimapåvirkning for ændringer i eksisterende bygninger, her kaldt ’ombygninger’. Bygningens betragtningsperiode skal svare til den for nybyggeri.

Alle nye byggevarer, som tilføres bygningen under ombygningen, beregnes på samme vis som ved nybyggeri, herunder med hensyn til levetid.

Eksisterende dele, som forbliver uændrede under ombygningen, skal vurderes med hensyn til affaldsprocesser og i forhold til eventuelle udskiftninger. Den første udskiftning sker, efter restlevetiden er udløbet. Restlevetider skal estimeres specifikt for det konkrete projekt. Fremtidige udskiftninger beregnes som for nybyggeri.

Eksisterende dele, som fjernes under ombygningen, indgår som affaldsprocesser (C3-4) og potentialer udenfor projektet (D).