Detaljeret eftervisning af dagslysniveauet

Der gennemføres en beregning af dagslysforholdene i institutionens stuer ved at regne på den midterste stue, da stuerne er ens.

Beregningen medfører, at vinduernes udformning og placering i facaden justeres, så bygningsreglementets krav til dagslys opfyldes, mens mindre børn stadig har mulighed for at se ud, og der ikke kommer for stor solbelastning om sommeren.

Beregningen af dagslysforholdene i stuerne afleveres som dokumentation for efterlevelse af kravet. Dokumentationen er identisk med den dokumentation, der afleveres for overholdelse af bygningsreglementets krav.